Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Livsmesterlinjen

På Fjordskolen tilbyder vi eleverne, at noget af deres skoletid kan bruges på vores livsmesterlinje.

Livsmesterlinjen er et naturbaseret, praktisk-æstetisk dannelsesrum. Den ligger placeret på skolens matrikel, men dybt inde i skoven. Placeringen giver en helt særlig fornemmelse, hvor man kan få lov til at glemme tid og sted. Livsmesterlinjen har shelter, bålplads, bålhytte, drivhus, højbede og masser af plads til at være i naturen.

Livsmesterlinjen er drevet af pædagoger og lærere fra Fjordskolen, som alle kan tilbyde eleverne helt særlige natur- og sanseoplevelser. Livsmesterlinjen tilbyder også klatring, smedning, bueskydning, keramik, snitning m.m. Henriette er, udover at være lærer på afd. A, også uddannet naturvejleder.

Livsmesterlinjen tilbyder et frirum til alle elever, der ønsker at være i naturen og indgå i et fællesskab. Livsmesterlinjen er et skærmfrit tilbud. Livsmesterlinjen har få, men klare retningslinjer: Behandl hinanden/omgivelserne/grejet med respekt, og vær forsigtig i omgang med værktøj og redskaber. Udover dette er der så få krav som muligt. Eleverne er velkomne til “bare” at komme og være i naturen, hvis det er deres behov. Ønsker de at være en del af fællesskabet samt deltage i aktiviteter, er der rig mulighed for det.

Besøg gerne Livsmesterlinjen på instagram: "livsmesterlinjen Fjordskolen"